|
Af Henry Makow Ph.D.
27. maj, 2003
Kevin
MacDonalds bog „The Culture of Critique“ (2002)
fremstiller det 20e århundrede som et jødisk århundrede. For
hundrede år siden var jøderne et fattigdomsramt folk der
hovedsagelig boede i Østeuropa omgivet af fjendtligt
indstillede befolkninger. I dag er Israel fast etableret i
mellemøsten, og jøderne er blevet den mest velhavende og
mægtige elite i USA og andre vestlige samfund.
Mere betydningsfuld er det ifølge MacDonald at den vestlige
verden er blevet judaficeret. Jødiske værdier og attituder
udgør nu vestens kultur. På grund af den dybt forankrede
fjendtlighed overfor traditionel vestlig (kristelig) kultur
har man fået dens ophavs befolkninger „til at føle en dyb skam
over deres egen historie, hvilket er et sikkert forspil til
dette samfunds undergang som kultur såvel og som folk“.
(lxix)
Mere specifikt promoverer jødiske organisationer strategier
og ideologier der sigter på at underminere kulturel
sammenhæng, mens de selv praktiserer det modsatte. Mens de er
fortalere for multikulturalisme og internationalisme i Vesten,
insisterer de selv på at Israel forbliver en raceren national
enklave forbeholdt jøder.
„Den nuværende immigrationspolitik sætter USA og andre
vestlige samfund i evolutionær betydning på et spor som ingen
andre nationer i verden praktiserer.
„Læg mærke til at
amerikanske jøder ingen interesse har i at foreslå at
immigration til Israel skal være tilsvarende multietnisk,
eller skal true jødernes hegemoni.“ (323)
DET NATIONALE AFVIKLINGSPARTI
MacDonald siger at anti-semitisme i Weimar republikkens
Tyskland var baseret på en opfattelse af at: „Jødisk kritisk
analyse af det ikke jødiske samfund havde til formål at opløse
de forenende bånd indenfor samfundet.“ En akademiker henviste
til jøderne som „det klassiske nationale afviklingsparti“
("the classic party of national decomposition.")
MacDonald postulerer at jøder føler sig mere sikre i
samfund uden nationale særpræg. Jeg tror der kan siges mere om
det. Nedbrydningen af samfundet til isolerede individer er
også dagsordenen for „den nye verdensorden“, som sigter på at
fjerne enhver samlet modstand. Spørgsmålet melder sig: er den
nye verdensorden et jødisk fænomen? Eller er jødiske
intellektuelle både de jødiske og ikke jødiske finansiele
bagmænds nyttige idioter?
MacDonald belyser hvordan jødiske intellektuelle
bevægelser, anført af autoritative personer overtog det
moderne intellektuelle liv. Han diskuterer Boaz i
antropologien, Adorno (rigtige navn Theodor Wiesengrund) i
sociologien, Freud i psykiatrien og Derrida i filosofien.
„Frankfurterskolen“, f.eks. var en „marxistisk jødisk
bevægelse“ finanseret af den jødiske millionær Felix Weil.
Theodore Adornos indflydelsesrige bog "Den autoritære
personlighed" (1950) blev faktisk sponsoreret af det
Amerikanske Jødiske Komité. Bogen forband fordomme om seksuel
repression med kristendommen, og portrætterede ikke jødiske
gruppemanifestationer (inklusiv den kristne religion,
patriotisme og familie) som indikationer af psykisk
forstyrrelse. (162)
Social desintegration fører til psykologisk forvirring.
Samfundet har accepteret Adornos synspunkt, at der ikke findes
nogen objektiv standard for sandhed, ingen fælles realitet.
Alle er isoleret og forskellige. Adorno modsatte sig ethvert
forsøg på „at udstyre verden med nogen former for
universalitet, objektivitet eller totalitet, med nogen form
for organiserende principper der kunne homogenisere
samfundet…“ (164)
Denne form for post-modernistisk filosofi har lammet den
Vestlige kultur. Den vestlige civilisation er bygget på
grundsætningen at sandhed er spirituel, universel og kan
(er)kendes.
Universiteter nu om stunder har opgivet at forfølge
sandheden, og er viet til Bolshevist-lignende social
manipulation og indoktrinering. En humanistisk uddannelse er i
dag ikke kun spild af tid, men direkte giftig. Langt fra at
være bærere af vestlig tradition er universiteterne dens
banemænd med regeringernes stiltiende accept.
EN SJÆLDEN UNDTAGELSE
Kevin MacDonald, psykologi-professor ved California State
University er en sjælden undtagelse. Hans modige og
uundværlige bog afslører de underminerende kræfter i vores
tid.
En lavmælt person der omgås sine emner med videnskabelig
afstand og kommer ind på et væld af detaljer. Vidste du f.eks.
at hvide ikke-jøder er den mest underrepræsenterede gruppe på
Harvard? De udgør ca. 25 % af det samlede antal studenter.
Asiater og jøder til gengæld, der samlet kun udgør 5% af USA’s
befolkning optager 50% af pladserne på Harvard.
De Forenede Stater er godt på vej til at blive domineret af
en asiatisk teknokratisk elite, og en jødisk business,
erhvervsmæssig og medie ditto.“ siger MacDonald.
Han behandler på detaljeret vis den jødiske rolle ved
støtten til kommunisme, ikke Europæisk immigration og NAACP
(indflydelsesrig sort borgerrettigheds kamporganisation). Han
dokumenterer det kvælertag jøderne har på USA’s kulturelle
liv, og viser hvordan det bliver udnyttet til at forme
amerikanske holdninger.
Tag f.eks. „All in the Family“ (Også „Family Guy“
amerikansk underholdningsserie der har kørt i over 30 år)
portrætterer ikke kun den Europæiske (hvide) arbejderklasse
som dum og racistisk, den omtaler jødiske temaer meget
positiv. Ved slutningen af 12 års episoden har selv ærkefjende
Archie Bunker opfostret et jødisk barn i sit hus, er blevet
venner med en Sort Jøde (implicerer at Judaisme ikke
indeholder nogen etniske fordomme), er gået sammen om
forretninger med en jødisk partner, er blevet medlem af en
synagoge, rost sin ven ved en jødisk begravelse [etc.]....
Jødiske ritualer bliver fremstillet som „ behagelige og
ædle“.. Der er aldrig en rationel forklaring på
anti-semitisme, der bliver fremstillet som en absolut
irrationel onde der skal bekæmpes hvor end den viser sig.
(lviii)
På den anden side bliver kristendommen i film typisk
fremstillet som ond, og kristne bliver endda skildret som
psykopater. MacDonald citerer den konservative jødiske
kritiker Michael Medved som beklager sig over at det var ham
umuligt at finde én film lavet efter 1975 hvor kristendommen
blev portrætteret i et positivt lys. (lix)
JØDISK – KRISTEN RIVALITET
MacDonald ser anti-semitisme som en legitim
interessekonflikt. Jødiske organisationer derimod dæmoniserer
enhver der har den dumdristighed til at omtale den jødiske
magt. De undertrykker det faktum at jødisk-kristen rivalitet
har meget dybe rødder i vestens samfund.
I min opfattelse kan denne rivalisering koges ned til det
faktum at de jødiske farisæere afviste Jesus’ budskab om
universel kærlighed og broderskab. Lige siden har jøderne
været sociale og metafysiske udenforstående, dog i besiddelse
af nogle fantastiske kræfter når det drejer sig om
selvretfærdiggørelse. Vi er blevet brugt som nyttige idioter,
der har været udnyttet af verdslige magtudøvere der har haft
til formål at ødelægge den kristne civilisation. Det 20e
århundredes „modernistiske“ trend skal ses i dette lys.
Som jeg allerede har sagt andetsteds, er
judaisme mere en racial overbevisning end en religion. jøderne
bliver forholdt at vi har en forpligtigelse til at skabe
lighed og social retfærdighed. I virkeligheden bliver vi
udnyttet af pengemænd til at bygge en totalitær verdensorden.
De økonomiske bagmænd holder os socialistiske idealer for
næsen som lokkemad til at overføre mere magt til regeringen
som de kontrollerer.
Naturligvis er ikke alle jøder den nye verdensordens
soldater. De fleste nyttige idioter er ikke-jøder. Racisme har
ikke noget med denne debat at gøre. Men jeg tror at jøderne
generelt har spillet en stor rolle i modernismen. Et fyrtårn
for menneskeheden har vi ikke været. Selv bedraget har vi
bedraget andre, tilvejebragt social dysfunktion og social
undertrykkelse. Vores rolle i kommunismen er en skændsel.
Israel er en grund til at skamme os. jøderne skal finde du af
hvem vi virkelig er og hvad vi i virkeligheden burde arbejde
for.
Vi kan begynde med at læse "The Culture of Critique"
og de andre bøger i MacDonald’s trilogi om judaisme som
evolutionær strategi, "A People that Shall Dwell Alone"
(1994) og "Separation and it's Discontents" (1998).
MacDonald’s forlægger sendte "The Culture of Critique“ til 40
jødiske aviser/blade og fik ikke en eneste anmeldelse ud af
det. Der har heller ikke været nogen mainstream offentlig
omtale, hvilket bekræfter hans teori og er et bevis for vores
egen indkapsling.
MacDonald foreslår ingen kur. Men for at bekæmpe „Den Nye
Verdensorden“ skal de vestlige nationer gå tilbage til deres
kristne og nationale rødder. De samfundsbærende grupper burde
igen forsvare deres værdier og traditioner som det der holder
sammen på samfundet. Minoriteter skal hilses velkommen, men
skal ikke gives lov til af forme samfundet efter deres egen
model.
Ved vores fødsel bliver vi kastet ud i et drama, der
allerede er i gang. Vi kan fornemme at der er noget grueligt
galt, uden at kunne definere det, Vi befinder os rent faktisk
i et fremskredet stadium af en langvarig sammensværgelse der
har til formål at smadre den vestlige civilisation. Det 20e
århundredes „Modernisme“ var et fupnummer beregnet til at
fjerne mennesker fra deres familiemæssige, kulturelle og
religiøse identitet, inden de skulle slavebindes i en moderne
middelalder. De vestlige samfund skal vende tilbage til deres
kristne og nationale rødder, eller dette drama vil ende
forkert.
Jeg henviser til en online udgave af en anmeldelse af „The
Culture of Critique“ der skal læses. (Jeg støtter ikke
denne webside generelt.) The Culture of Critique kan
bestilles ved gsgbooks@mindspring.com
Den originale artikel kan findes her: http://www.savethemales.ca/000164.html
Her slutter Henry Makows artikel.
Læs også:
Dansk oversættelse af del af kap4 om Freud og
psykoanalysen og flere links om Kevin MacDonald.
Articles >>
Debattråd om Kevin MacDonalds bog på The
Original Dissident >>
Den jødisk socialistiske forbindelse fra et
modsat perspektiv der udelader nogle "detaljer" i
historien>>
Mere info:
Publikationer om Judaisme af Kevin MacDonald
(med links til sammenfatninger og uddrag af
anmeldelser):
(Nogle af bøgerne kan købes trykt eller
billigt som elektronisk udgave; klik køb eller besøg Kevin
MacDonalds hjemmeside)
Professor Kevin MacDonalds hjemmeside: http://www.csulb.edu/~kmacd/
The Culture of Critique in Russian
КУЛЬТУРА КРИТИКИ
СИСТЕМНЫЙ АНАЛИЗ ЕВРЕЙСКОГО
УЧАСТИЯ
В ИНТЕЛЛЕКТУАЛЬНЫХ И ПОЛИТИЧЕСКИХ ДВИЖЕНИЯХ ХХ
СТОЛЕТИЯ
КЕВИН МАКДОНАЛЬД
Эволюция человека, поведения,
интеллекта
Сеймур В.Итцкофф,издательсерии
Information til
befolkningen om jødisk indflydelse i samfundet. Vi er ikke
antisemitter men stærkt kritisk overfor en utrolig stor
indflydelse som en meget lille gruppe har i verden og i
Danmark. Den jødiske indflydelse befinder sig på alle
samfundsplaner, men især i medierne. Jøderne burde være synlig
som andre interessegrupper, og ikke udøve deres virke skjult
med tidligere tiders overgreb som undskyldning for ikke at stå
frem.Her finder du information om jøder og jødedommens
strategier, jøders indflydelse i verden.information, tænk,
kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit, antisemitisme, danske
jøder, danmark, holocaust, holocaustuddannelse,
holocaust-uddannelse, folkedrab, genocide, uffe østergaard,
denmark, dansk, information, tænk, kritisk, jøder, jøde,
jødisk, antisemit, antisemitisme, danske jøder, danmark,
holocaust, holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse,
folkedrab, genocide, uffe østergaard, denmark, dansk,
information, tænk, kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit,
antisemitisme, danske jøder, danmark, holocaust,
holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse, folkedrab,
genocide, uffe østergaard, denmark, dansk, information, tænk,
kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit, antisemitisme, danske
jøder, danmark, holocaust, holocaustuddannelse,
holocaust-uddannelse, folkedrab, genocide, uffe østergaard,
denmark, dansk, information, tænk, kritisk, jøder, jøde,
jødisk, antisemit, antisemitisme, danske jøder, danmark,
holocaust, holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse,
folkedrab, genocide, uffe østergaard, denmark, dansk,
information, tænk, kritisk
| 